KarriereVejviser.dk - et site om overgangen fra studier til arbejdsliv.
Udskriv i printervenlig udgave.    Send denne side til en ven.

Jobsøgning

Den gode ansøgningFå gode råd til hvordan din (u)opfordrede ansøgning gøres indbydende.Opfordret ansøgningHvordan responderer du på et stillingsopslag?Uopfordret ansøgning Henvend dig uopfordret og spark døren ind med en rigtig appetitvækker.HR-cheferne om Opfordrede ansøgningerSådan kommer du igennem nåleøjet.HR-cheferne om Uopfordrede ansøgningerUopfordret jobsøgning kan give pote.HR-cheferne om NetansøgningerFordele og faldgruber på nettet.CV'etFå tip til hvordan du synliggør dine kompetencer på en overskuelig måde.Funktionsopdelt CVOpstil dine kompetencer efter faglige erfaringer og opgaver.Kronologisk CVLad årstallene styre i dit CV, så kronologien bliver overskuelig.HR-cheferne om CVHvordan tager et CV sig bedst ud?HR-cheferne om BilagHvor meget 'ekstramateriale' skal med?10 tip til jobsamtalenTjekliste om indsigt, fremtoning, attitude, engagement, indlevelse og ærlighed.HR-cheferne om JobsamtalerHvordan anskuer chefen jobsamtalen?Forbered dig til jobsamtalen90 spørgsmål du typisk kan blive stillet til en jobsamtale.20 skarpe og 10 'dumpe' spørgsmålFå inspiration til at stille de helt rigtige spørgsmål - og undgå de forkerteNervøsitet ved jobsamtalenGode råd om hvordan du kan bruge din nervøsitet positivt.HR-cheferne om Det første indtrykDen rette attitude er en balancegang.Værd at vide om testHvad indebærer en test? Og hvordan bruger du den positivt?Test dig selvLæs her om de test du kan møde ved jobsamtalerne.Kognitive evnetestPrøv en test. Kan du håndtere komplekse problemstillinger?FærdighedstestHar du færdighederne i orden? Prøv en test.PersonlighedstestKender du dig selv og dine reaktioner godt nok? Prøv en test.HR-cheferne om TestHvordan bruges test i praksis?Pikante spørgsmål ved jobsamtalenLæs her om emner som kan være 'varme kartofler' ved en jobsamtale.Hastværk er lastværkDet kan ikke altid betale sig at vælge det første og bedste job, der byder sig.HR-cheferne om KontraktenKontraktforhandling - en balancegang.Løn er meget mere end bare pengeLæs mere om de goder, som kan være tillæg til din grundløn.HR-cheferne om AfslagHvordan forholder man sig til et afslag?Dine succeshistorier viser vej til dit jobfokus Her præsenterer vi en model, der hjælper dig med at sætte ord på succeserne og dermed på det, du er god til, og hvad du gerne vil arbejde med.Sådan fik jeg hul igennem til det første jobHer fortæller Lasse Holm om sine erfaringer med ansøgningsprocessen.

Den gode ansøgning

Hvordan gør du dine hoser grønne hos din kommende arbejdsgiver? En god ansøgning sender dig et skridt i den rigtige retning, men der findes ingen klar opskrift på, hvordan den perfekte jobansøgning skal se ud. I denne artikel kigger vi nærmere på et par eksempler, som du kan lade dig inspirere af.

Du kan betragte arbejdet med at skrive ansøgninger som en proces, hvor du bliver bedre og bedre til at beskrive og fremhæve dine kvaliteter, som tiden går. For hvert job du søger, skal du sørge for at tilpasse din ansøgning til den stilling og virksomhed, du søger. Standardansøgninger – det vil sige ansøgninger, hvor du blot skifter virksomhedens navn ud – vil hurtigt blive gennemskuet og sorteret fra.

Der er forskel…
Det kan være meget forskelligt, hvilke kvaliteter de forskellige virksomheder forventer hos deres kommende medarbejdere. Det svinger oftest lige så meget som jobindholdet. Derfor bør du øve dig i at matche dine kompetencer med dét, som virksomheden efterspørger. Og er der tale om en uopfordret ansøgning, er det vigtigt, at du har en god forestilling om, hvilke kompetencer virksomheden kan have brug for.

Det essentielle ved en ansøgning er, at læseren ganske hurtigt får en begrundelse for, hvorfor du søger, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvorfor det er dig frem for den næste ansøger i bunken, der skal have jobbet. Derfor bør du overveje, hvilke fraser der kan skille dig ud fra mængden og sende dig over grænsen til det forjættede ´samtale-land’.

Ud over alle de gode argumenter for, hvorfor du er den rette medarbejder, bør du sikre dig, at ansøgningen er spændende læsning for din modtager, så vedkommende får lyst til at lære dig bedre at kende ved en personlig samtale.

Gør det ikke sværere, end det er
Der er ingen grund til at fare hen i reolen og finde fremmedordbogen frem for at skrive en god ansøgning. Snarere tværtimod! Brug aldrig ord eller sætninger, som du normalt ikke ville bruge. Skriv din ansøgning, så den afspejler den person, du er, og juster sproget, så det passer til den virksomhed, du søger arbejde i. Søger du for eksempel en stilling, hvor du skal være kreativ og dygtig til at formulere dig, er det ikke nok at skrive, at du er kreativ, hvis din ansøgning ikke afspejler kreativiteten. Du er nødt til at vise i din ansøgning, at du også mestrer de spændende og levende formuleringer. Samtidig bør du indholdsmæssigt også skrive noget om, at du trives med at være kreativ, at du er god til at brainstorme og finde på gode ideer. Det er i hvert fald ikke hér, du skal skrive, at du har det svært med deadlines eller frie opgaver, der appellerer til opfindsomhed.

Vær positiv
Generelt skal du fokusere på alle de positive ting – både ved jobbet og dine evner. Er der for eksempel opremset nogle opgaver i stillingsbeskrivelsen, som du ikke lige synes om, bør du springe dem over og i stedet fremhæve de opgaver, du synes er spændende. Husk dog på, at der vil være rutinemæssige arbejdsopgaver i stort set alle job. Så du kan ikke forvente altid kun at lave alt det sjove. Desuden bør du heller ikke blive skræmt, hvis der i jobopslaget er beskrevet nogle opgaver, som du måske ikke lige er verdensmester i.

Alting har en begyndelse, og det vigtigste er, at du får beskrevet alt det, du kan – og ikke mindst brænder for.

En kort – en lang…
En ansøgning bør under normale omstændigheder ikke fylde mere end en A4-side. Det er derfor vigtigt, at du strukturerer den godt, så modtageren hurtigt kan danne sig et overblik over, om du er kvalificeret til at blive lagt i samtalebunken. Kom med de gode argumenter, og gør det kort og præcist. Dog må ansøgningen heller ikke være for kort, for så ser det ud som om, du ikke har argumenter eller kvalifikationer nok til at fortælle om, hvorfor du er den rette til jobbet.

Opfordret eller uopfordret
Der er to forskellige ansøgningstyper: Den opfordrede ansøgning, der svarer på et stillingsopslag. Og den uopfordrede, hvor du på eget initiativ henvender dig og tilbyder din arbejdskraft.

I disse to artikler giver vi eksempler på, hvordan de Opfordrede ansøgninger & Uopfordrede ansøgninger kan tage sig ud.

Desuden kan du i denne CV-atikel få gode råd til at lave det CV, som skal gøre din ansøgning følgeskab.


Mere om ansøgning

Læs om at skrive en utraditionel ansøgning.
Læs mere om CV.
Læs de personaleansvarliges råd om Opfordrede ansøgninger.
Læs de personaleansvarliges råd om Uopfordrede ansøgninger.