KarriereVejviser.dk - et site om overgangen fra studier til arbejdsliv.
Udskriv i printervenlig udgave.    Send denne side til en ven.

Jobsøgning

Den gode ansøgningFå gode råd til hvordan din (u)opfordrede ansøgning gøres indbydende.Opfordret ansøgningHvordan responderer du på et stillingsopslag?Uopfordret ansøgning Henvend dig uopfordret og spark døren ind med en rigtig appetitvækker.HR-cheferne om Opfordrede ansøgningerSådan kommer du igennem nåleøjet.HR-cheferne om Uopfordrede ansøgningerUopfordret jobsøgning kan give pote.HR-cheferne om NetansøgningerFordele og faldgruber på nettet.CV'etFå tip til hvordan du synliggør dine kompetencer på en overskuelig måde.Funktionsopdelt CVOpstil dine kompetencer efter faglige erfaringer og opgaver.Kronologisk CVLad årstallene styre i dit CV, så kronologien bliver overskuelig.HR-cheferne om CVHvordan tager et CV sig bedst ud?HR-cheferne om BilagHvor meget 'ekstramateriale' skal med?10 tip til jobsamtalenTjekliste om indsigt, fremtoning, attitude, engagement, indlevelse og ærlighed.HR-cheferne om JobsamtalerHvordan anskuer chefen jobsamtalen?Forbered dig til jobsamtalen90 spørgsmål du typisk kan blive stillet til en jobsamtale.20 skarpe og 10 'dumpe' spørgsmålFå inspiration til at stille de helt rigtige spørgsmål - og undgå de forkerteNervøsitet ved jobsamtalenGode råd om hvordan du kan bruge din nervøsitet positivt.HR-cheferne om Det første indtrykDen rette attitude er en balancegang.Værd at vide om testHvad indebærer en test? Og hvordan bruger du den positivt?Test dig selvLæs her om de test du kan møde ved jobsamtalerne.Kognitive evnetestPrøv en test. Kan du håndtere komplekse problemstillinger?FærdighedstestHar du færdighederne i orden? Prøv en test.PersonlighedstestKender du dig selv og dine reaktioner godt nok? Prøv en test.HR-cheferne om TestHvordan bruges test i praksis?Pikante spørgsmål ved jobsamtalenLæs her om emner som kan være 'varme kartofler' ved en jobsamtale.Hastværk er lastværkDet kan ikke altid betale sig at vælge det første og bedste job, der byder sig.HR-cheferne om KontraktenKontraktforhandling - en balancegang.Løn er meget mere end bare pengeLæs mere om de goder, som kan være tillæg til din grundløn.HR-cheferne om AfslagHvordan forholder man sig til et afslag?Dine succeshistorier viser vej til dit jobfokus Her præsenterer vi en model, der hjælper dig med at sætte ord på succeserne og dermed på det, du er god til, og hvad du gerne vil arbejde med.Sådan fik jeg hul igennem til det første jobHer fortæller Lasse Holm om sine erfaringer med ansøgningsprocessen.

Løn er meget mere end bare penge

Den løn, du forhandler om som dimittend, dækker ikke bare over den månedlige bankoverførsel fra din arbejdsgiver. Den kan også dække over pension, bonus, ekstra ferie, barsel og orlov. Og alt det skal du også have med i overvejelserne ved forhandlingsbordet.

Billede

Den løn, du får som nyuddannet, er langtfra en entydig størrelse. Ud over at afspejle din uddannelsesmæssige baggrund og den sektor, du har fået job i, kan den også være betinget af det sted i landet, du arbejder, ligesom jobtypen også har noget at skulle have sagt. Men derudover er det også vigtigt at være opmærksom på, hvilke øvrige goder der følger med, når lønningsposen skal fyldes op. Dem ser vi nærmere på i det følgende.

Pension
Det kan være svært som nyuddannet at skulle forholde sig til sin pension allerede nu. Alligevel er det dog vigtigt at kigge nærmere på, hvorvidt pension er en del af din løn. Hvor højt er det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, eller skal du selv betale pension ud over den aftalte løn?

I det offentlige er pensionen i øjeblikket henholdsvis 16,9 procent af nettolønnen i kommunerne og regionerne og 17,1 procent af nettolønnen i staten. Det vil sige, at du i tillæg til din overenskomstaftalte grundløn vil få betalt pension.

I det private erhvervsliv varierer retten til pension. Samtidig vil du opleve, at nogle private arbejdsgivere indregner pension i lønnen, og derfor omtaler din løn som bruttoløn. Dette betyder, at du af det angivne lønbeløb selv skal afsætte en vis procentdel til pension.

Pensionen kan også være arbejdsgiver administreret. Det betyder, at din arbejdsgiver har en fast ordning, som du som ny medarbejder automatisk bliver inddraget i. Det betyder, at din arbejdsgiver betaler en vis procentdel af din løn til pension og vil stå for indbetalingen til pensionsselskabet. Herefter er det op til dig selv, om pensionsindbetalingen skal være større.

Andre steder vil du opleve, at der ikke er nogen pensionsordning tilknyttet jobbet, og i de tilfælde skal du selv være aktiv og etablere en pensionsordning.

Præstationsafhængig løn
I den private sektor bliver det mere og mere almindeligt at lade en del af den aftalte løn afhænge af din præstation. Din præstation og dine resultater kan både blive opgjort som økonomiske mål (indtjening, omsætning, kundeportefølje, omkostningsreduktion etc.) og/eller ikke-økonomiske mål (kvalitet, planlægning, kundetilfredshed etc.). Opnår du de aftalte mål, får du udbetalt en bonus.

Du kan også opleve, at du får tilbudt en lav grundløn, men med potentiale for at opnå en højere samlet løn i form af provision. Mange synes, at provisionsløn virker motiverende for at levere en ekstra indsats på jobbet. Andre foretrækker en fast og samtidig sikker månedsløn.

Arbejdstid
Arbejdstid er ikke en fast størrelse. På nogle arbejdspladser er en arbejdsuge 35 timer, på andre kan den være 39 timer. Nogle medarbejdere får betalt frokostpausen, mens de i andre virksomheder skal lægge den oven i arbejdstiden. Mens man på nogle arbejdspladser ansættes med flekstid, møder man andre steder fra kl. 8-16. På helt tredje arbejdspladser har man måske ret til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Noget helt andet er, om du får ekstrabetaling for, eller om du skal afspadsere merarbejde på et senere tidspunkt? Og om du overhovedet kan afspadsere eventuelt merarbejde?

Er du ansat uden højeste arbejdstid, og har du på forhånd en fornemmelse af, at det forventes, at du arbejder mere end for eksempel 37 timer om ugen, kan en høj løn hurtigt vise sig at være ensbetydende med en meget lav faktisk timeløn.

Spørg derfor altid din kommende arbejdsgiver, hvordan man på arbejdspladsen forholder sig til merarbejde og afspadsering. Har du ligefrem pligt til merarbejde uden betaling og afspadsering, skal din arbejdsgiver oplyse om det i ansættelseskontrakten.

Ferie/feriefridage/omsorgsdage
Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie med fuld løn, hvis du har været ansat i et helt kalenderår. Ellers har du ret til det antal feriedage, der forholdsmæssigt svarer til den tid, du har været ansat. I det offentlige og på en stor del af det private arbejdsmarked er der derudover aftalt ekstra feriefridage, ligesom omsorgsdage indgår i visse ansættelsesaftaler.

Som nyuddannet har du typisk ikke optjent ret til betalt ferie. Dette betyder, at du i det første og eventuelt en del af det kommende ferieår vil opleve selv at skulle betale din ferie.

Graviditet og barsel
Mænd og kvinder har ret til orlov grundet graviditet og barsel. Om du får udbetalt løn under orloven, er derimod afhængig af, hvilken overenskomst du er ansat under, eller om du har aftalt en sådan ret til løn under barsel med din arbejdsgiver.

Formuleringen ’barsel i henhold til funktionærloven’ betyder, at kvindelige ansatte har ret til halv løn i perioden fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen.

Herefter indtræder en eventuel dag-pengeret. Fuld løn under barselsorlov er altså ikke en automatisk rettighed.

Forældre har tilsammen ret til 52 ugers orlov på fuld dagpengesats. Heraf har moderen ret til at gå af på graviditetsorlov fire uger før den forventede fødsel efterfulgt af 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Faderen har ret til to ugers fædreorlov i løbet af barnets første fjorten uger.

Fra barnet er 14 uger gammelt, har forældrene tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov med fulde dagpenge. De kan frit fordele de 32 uger imellem sig og kan frit afholde ugerne samtidig eller i forlængelse af hinanden.

Efteruddannelse
Du er selvsagt ikke nyuddannet resten af dit liv, og på et tidspunkt vil det måske være relevant at genopfriske dit fag, udvide dit fagområde, opnå nogle certificeringer eller lignende. Vær derfor opmærksom på, om din kontrakt indeholder muligheder for det, og hvem der betaler gildet.

Frynserne
Endelig er der alt det løse, som er værd at tænke igennem, inden du forhandler løn med din nye arbejdsgiver. Det handler om de såkaldte frynsegoder – fri (mobil)telefon, betalt internetforbindelse og PC, hjemmearbejdsplads, fri avis, betalt transport, ekstra ferie, særlig efteruddannelse mm.

Alle disse ting er med til at højne din løn, og selvom de ikke står læselige på din lønseddel, er de bestemt værd at regne med, når du skal vurdere virksomhedens løntilbud/-forhandling.

Snak med din faglige organisation
Det vil i øvrigt altid være en god idé at konsultere din fagforenings hjemmeside eller tage en snak med en af deres konsulenter med henblik på at få en idé om, hvad du kan forvente at få i lønningsposen, samt hvad du skal være særlig opmærksom på i forbindelse med kontrakt- og lønforhandling.


Mere om kontrakt

Læs også artiklen Hastværk er lastværk.
Læs de personaleansvarliges råd om Kontrakten.
Læs mere om Den gode jobsamtale.