Jobsøgning
Test dig selv
Artiklen her giver en smagsprøve på nogle af de typer af test, du kan møde til en jobsamtale. Det gælder den kognitive evnetest, færdighedstest og personlighedstest.

Af Henrik Skovdal Hansen(tv), cand.psych.aut., administrerende direktør & Peter Hartmann, cand.psych., chefpsykometriker og testredaktør, Dansk psykologisk Forlag.
Du vil almindeligvis til en jobsamtale i Danmark kunne støde på tre forskellige typer af test. Den kognitive evnetest, der sigter på at måle, hvordan du tænker, og opfatter ting. Færdighedstesten, der tester dine konkrete færdigheder og personlighedstesten, der sigter på at måle dine forskellige personlige karakteristika.
Grænsen mellem kognitive evnetest og færdighedstest er ofte flydende. I erhvervslivet er de såkaldte 12-minutters test blevet mere og mere populære, og her kombineres kognitive evnetest med færdighedstest, og det kan derfor til tider være svært at adskille disse to typer test fra hinanden.
Test gennemføres typisk på to måder. Enten i et papir-blyant format eller i en PC-version. PC-versionen er ved at blive hyppigere, og især personlighedstest bliver ofte administreret over nettet, således at testen tages, inden man møder op til samtalen.
Testeksempler
I disse artikler kan du læse mere om de enkelte testtyper, ligesom du også kan teste dig selv ved at svare på spørgsmålene:
Kognitive evnetest
Færdighedstest
Personlighedstest
Yderligere informationer
De angivne testeksempler er specielt udviklet til KarriereVejviseren og indgår således ikke i nogen ophavsretlig beskyttet test.
Du kan søge endnu flere oplysninger vedrørende etik og kvalitet hos Videnscenter for Professionel Personvurdering, www.personvurdering.dk. Her finder du den nyeste, opdaterede information om brugen af test i erhvervsmæssig sammenhæng.
Hvis du også er interesseret i faglitteratur og test, kan du med fordel klikke ind på www.dpf.dk og gennemse vores bøger, tidsskrifter og test.
Mere om Test
Læs også artiklen Værd at vide om test.
Læs de personaleansvarliges råd om Test.
© Move On Communications / Move On Communications