Jobsøgning

Sådan fik jeg hul igennem til det første job

Hvordan får man den værdifulde erhvervserfaring, når alle vil have kandidater med erfaring? Hvordan skiller man sig ud uden at skræmme væk? Hvordan indsnævrer man sit søgefelt og kommer tættere på drømmejobbet? Her fortæller Lasse Holm om sine erfaringer med ansøgningsprocessen.

Stolt og fuld af forventninger til fremtiden afsluttede jeg cand.merc.-linjen MIB (Management of Innovation and Business development) på CBS i 2008. Jeg havde på det tidspunkt gået i skole i 18 år i træk, og trængte godt og grundigt til at komme ud i det pulserende erhvervsliv.

Mine forventninger til at blive færdig var helt i top, ikke mindst fordi de mere erfarne jeg kendte på jobmarkedet, alle fortalte mig, at arbejdsgiverne skreg efter sådan en som mig. Alligevel blev det til afslag på afslag den første måned. Samtidig skulle jeg finde motivationen til at gøre noget ekstra ud af hver enkelt ansøgning, så det ikke lignede en standardansøgning, der blev sendt ud til alle virksomheder. Det var virkelig fristende at lave en standardansøgning, for det var da ikke besværet værd at gøre sig umage med hver eneste ansøgning, når den ikke engang førte til en jobsamtale. I starten forsøgte jeg at være disciplineret og brugte hverdagene på at lede efter stillinger, læse om virksomheder og skrive ansøgninger. Det var frustrerende, fordi hverdagene begyndte at ligne hinanden, og uvisheden om, hvad der ville ske i næste måned, gjorde mig rastløs. Min økonomi løb kun lige akkurat rundt, og jeg begyndte at overveje, om jeg bare skulle blive postbud i en periode. Jeg havde konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke fik sendt nok ansøgninger ud, og jeg oplevede også, at min selvtillid på jobsøgningsmarkedet blev voldsomt indskrænket. Det var som om, der var forskel på jobmæssig selvtillid og personlig selvtillid. Den sidste fejlede ikke noget, men hver gang jeg tænkte på job og karriere, fik jeg det skidt med mig selv.

Studierelevant arbejde betyder noget
Det nemmeste havde vel været, hvis jeg havde haft fokus på for eksempel marketing og kun haft relevante studiejob inden for dette område. Så kunne jeg præsentere gode resultater og samtidig vise, at jeg var målrettet og ambitiøs. I stedet havde jeg haft så forskellige studiejob som lagermedarbejder, garderobemedarbejder, telemarketingarbejder, teamleder og marketingassistent inden for medicinal, restauration, e-handel og lovinformation. Andre, jeg kendte til, havde været i den samme virksomhed i det meste af studietiden og fik tilbud om fastansættelse, så snart de var færdige. Det var virkelig nemt at være bagklog, og jeg bebrejdede mig selv mit manglende fokus på studierelevant arbejde under studiet.

Jeg kunne heller ikke prale af at have de højeste karakterer på min linje, hvilket ellers var en sikker adgangsbillet til spændende trainee-stillinger hos populære virksomheder som Ernst & Young, IBM, Novo Nordisk og KPMG. Jeg selv kunne fremvise karakterer, der svingede mellem 2-12 (ny skala), og et samlet gennemsnit lidt over 8. Det var bestemt ikke dårligt i sig selv, men jeg oplevede flere gange at blive sorteret fra til fordel for nogen med højere gennemsnit.

Jagten går ind
Som de fleste andre begyndte jeg min spæde jobjagt ved at indsnævre mig til bestemte stillingsbetegnelser, som jeg mente, var noget for mig. Desværre fandt jeg hurtigt ud af, at de forskellige jobsøgemaskiner brugte forskellige inddelinger efter branche, arbejdsfunktion, fag osv., hvilket gjorde det svært at have en søgestrategi, som fandt de rigtigt interessante stillingsopslag. Jeg oprettede også mit CV i alle de CV-banker, jeg kunne finde. Desværre var alle henvendelser på mit CV uinteressante, enten fordi jeg var overkvalificeret, eller fordi stillingerne var inden for administration og forvaltning i stedet for kreative udviklingsorienterede stillinger, som jeg ønskede. Det blev først bedre senere i forløbet, da jeg blev mere bevidst om, hvad jeg ønskede og fik præciseret mine ønsker bedre på CV’et.

Tag et godt jobsøgningskursus
Jeg begyndte at få mere held med mine ansøgninger, efter at jeg benyttede mig af et jobsøgningskursus, som blev udbudt af min a-kasse. Det var en af a-kassens karriererådgivere, der selv havde stablet kurset på benene ud fra hans egne erfaringer. Jeg havde været på andre kurser inden for samme emne før, så jeg havde ikke de store forventninger til kurset. Det skulle dog hurtigt ændre sig. Især fordi karriererådgiveren gav os nogle simple, men effektive værktøjer til at profilere os selv til en stilling og præcisere vores tilbud til virksomheden, så det fangede læserens opmærksomhed. Jeg lærte blandt andet, at man altid skal ringe op til kontaktpersonen på stillingsopslaget for at få præciseret, hvilken type kandidat de søger.

Samtidig var jeg i gang med at læse bogen ’Kan vingerne bære? – håndbog i Jobjagt & karriereskift’ af Torben Lausten. Bogen er en oversættelse af den amerikanske bog ’What Color Is Your Parachute? 2008: A Practical Manual for Job-Hunters and Career-Changers’ af Richard Nelson Bolles, verdens bedst sælgende selvhjælpsbog til drømmejobbet. I Torben Laustens bog lærer man hurtigt, at stillingsbetegnelser kan man smide langt væk; de begrænser dig kun i din søgen efter drømmejobbet. For at sige det enkelt, så tænder stillingsbetegnelser de færreste, og der findes flere ’smarte’ betegnelser end nogensinde før som fx ’Front Line Officer’ i stedet for receptionist, eller ’Administrative Back-up’ i stedet for sekretær. I stedet bør man fokusere på arbejdsopgaver og arbejdsområder.

Bogen gennemgår en række øvelser, hvor man tegner sit eget mindmap over flere omgange, for på den måde at finde ind til, hvad man bedst kan lide at lave. Første mindmap er med temaet ’Barndom’, der har forgreninger ud til de interesser, man havde i fritiden, skolen og evt. fritidsjob. Efterhånden som der kommer flere forgreninger, bliver det mere og mere tydeligt, hvad man syntes var interessant. Næste mindmaps omhandler temaerne ’Ungdom’, ’Fritid Voksen’, ’Udfordringer som voksen’ og ’Arbejdsopgaver jeg sætter størst pris på’.

Da jeg havde lavet de forskellige mindmap-øvelser, fik jeg indkredset mine favoritarbejdsområder til at være projektledelse, rådgivning, teknologiudvikling, strategiplanlægning og udvikling med kunder. I mit tilfælde fandt jeg ud af, at ovenstående arbejdsområder svarede meget godt til, hvad der beskrives som en ’forretningsudvikler’. Det var en stillingsbetegnelse, jeg ikke havde hørt om før, så det blev pludselig nemmere at finde flere interessante stillingsopslag. Desuden scannede jeg hurtigt andre stillingsopslag igennem og kiggede på arbejdsområder indeholdt i stillingsopslaget for at se, om de svarede til mine yndlingsområder.

Tro på dig selv
Problemet med de gode stillinger er selvfølgelig, at der er mange ansøgere og dermed mange konkurrenter. Konkurrenter, der enten har gode karakterer, god erhvervserfaring eller begge dele, og som man umuligt kan måle sig med – eller sådan tænkte jeg tidligere. Hvis man kommer ind i en tankegang, hvor man på forhånd har minimeret sandsynligheden for at få jobbet, så kommer det hurtigt til at skinne igennem i ens ansøgning. Så kommer man let til at udtrykke sig med sætninger som: ”Jeg har nogenlunde tjek på…”, eller ”Jeg synes da selv, at jeg…”. Vendinger der udtrykker lav selvtillid og lave forventninger til sig selv. I den forstand er en ansøgning ikke meget anderledes end en profil på et netdating-site. Kan du forestille dig, hvor mange kvalificerede henvendelser du får på din profil, hvis du skriver: ”Jeg ser da nogenlunde ud”? Ikke særligt mange, vel?

Bruger du i stedet teksten på at fremhæve dine personlige kvalifikationer og ikke dine mangler, kunne nogle formuleringer lyde: ”Jeg har god erfaring med”, ”Jeg har gennem forløb XX fået indsigt i”. Med andre ord, sælg dig selv! Det lyder sikkert som en kliché, men bag stillingsopslaget gemmer der sig et andet menneske, som skal tage stilling til din ansøgning. Et menneske der kan påvirkes og inspireres. Kontaktpersonen bag stillingsopslaget skal gøres nysgerrig, overrasket eller imponeret. På den måde skiller du dig ud fra de andre ansøgere, da personer, der har gjort indtryk på én, altid vil være lettere at huske. Hermed ikke sagt, at du skal være alt for kreativ i din ansøgning. Det kommer ofte an på branchen, hvordan kreative ansøgninger modtages, men det skader ikke at være en smule kæk eller fremhæve ting ved dig selv, der gør dig unik i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Giv et godt tilbud, de ikke kan afslå
Når dét er på plads, er det vigtigt at give mindst tre konkrete tilbud til virksomheden, som de vil få, hvis de vælger dig. Et af dem kunne for eksempel være ”Bedre overblik over årsagerne til kundeafgang”. Ved siden af de tre punkter, opstiller du tre mere, der fortæller, hvordan du er i stand til at opfylde dem. For eksempel med udgangspunkt i første punkt kunne man skrive: ”I kraft af min erfaring med kundeanalyse fra virksomhed XX”. På den måde kan læseren hurtigt danne sig et overblik over, om det er en interessant kandidat til stillingen.

Mine ansøgninger blev dermed kortet mere ned; sådan ca. fra 1½ side til 1 side. Før i tiden havde jeg vel nærmest oversolgt mig selv før en jobsamtale og efterlod kun lidt at tale om. Den nye stil var at undersælge mig selv en smule, så budskabet blev kort og præcist. Hvis der var noget, der skulle uddybes, kunne jeg gøre det til en jobsamtale. Målet var, og er det stadig i dag, at gøre læseren nysgerrig efter at møde personen bag ansøgningen. Effekten af jobsøgningskurset var til at få øje på. Hvis min hit-rate sagde noget om, hvor mange ansøgninger der resulterede i en jobsamtale, så steg min hit-rate fra 8 procent før kurset op til 90 procent efter kurset. Ikke lang tid efter havde jeg en god dialog i gang med fire virksomheder.

Uopfordrede ansøgninger er stærkt undervurderede
En af de fire virksomheder kom jeg faktisk i kontakt med ved at sende en uopfordret ansøgning. Selvom det kan være svært at komme med et attraktivt tilbud, når man ikke ved, hvad virksomheden søger, så fik jeg et andet syn på uopfordrede ansøgninger, efter jeg havde været på a-kassens kursus. Målet med en uopfordret ansøgning er i første omgang at få startet en dialog med virksomheden om deres behov, og hvor du eventuelt kan passe ind. Så er det pludselig lettere at skrive en uopfordret ansøgning. Og hvad bedre er, man kan tillade sig at drømme og vælge mellem alle de virksomheder, man kan tænke sig at arbejde for.

Det hele handler om timing med uopfordrede ansøgninger. Det kan være, at din ansøgning kommer på et tidspunkt, hvor virksomheden overvejer at ansætte en medarbejder mere, og med din ansøgning på bordet behøver de pludselig ikke at slå stillingen op og betale dyre annoncekroner. Det ultimativt bedste ved uopfordrede ansøgninger er helt klart, at du er den eneste ansøger, og dermed er der ingen konkurrenter!

Jobsamtalen
Min første jobsamtale var ved BEC i Roskilde. Jeg havde forberedt mig godt hjemmefra og følte mig godt klædt på til samtalen. Det hele foregik meget afslappet, hvor jeg først fik lidt at vide om virksomheden og dens historie, kultur og organisation. Derefter blev jeg spurgt om min motivation for at søge jobbet, hvad jeg kunne bidrage med fra tidligere job, mine forventninger til BEC som virksomhed osv. Derudover blev jeg spurgt om, hvilken afdeling der kunne være interessant for mig. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og valget faldt på Netbank, for det var et produkt, jeg var bekendt med på forhånd, og dermed et godt udgangspunkt for at lære virksomheden at kende. Jeg gik derfra med en god fornemmelse i maven og fik at vide, at jeg ville få besked om det videre forløb inden for to uger.

Flere bud på hånden – hvad skal jeg vælge?
Ind imellem samtalerne med BEC havde andre virksomheder også vist interesse, og hvad gør man så, når der pludselig er flere interesserede? Jeg spillede med åbne kort fra starten og bad om ekstra betænkningstid hos BEC. Det blev modtaget godt, og jeg lovede at vende tilbage til min kontaktperson, hvis der var et af tilbuddene, der lød mere fristende, så BEC havde mulighed for at byde ind.

Men valget faldt på BEC til sidst, fordi de tilbød en trainee-stilling, hvor jeg kommer rundt i hele virksomheden og også skal i praktik hos BEC’s kunder, bankerne. Derfor er mit råd: Tøv ikke med at fortælle, at du har flere tilbud på hånden. Måske får du længere tid til at give endeligt svar, og derudover giver du arbejdsgiverne mulighed for at vise, hvorfor netop deres arbejdsplads er den bedste. Det viser kun, at du er eftertragtet, og det øger din arbejdsmarkedsværdi.

Så efter fem måneder med arbejdsløshed og en del nervøsitet og angst lykkedes det mig alligevel at få en god start på karrieren. Mit bedste råd til nye kandidater er derfor: Få dig en personlig karriererådgiver hos din a-kasse eller fagforening. Det er en fantastisk støtte, og dine ansøgninger bliver meget skarpere af det.

© Move On Communications / Lasse Holm