
Handelsbanken

Får du job i Handelsbanken, er dørene åbne for en finansiel karriere - både i Danmark og udlandet. Handelsbanken har hjemmemarked i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Storbritannien, og derudover har vi filialer og kontorer spredt ud over hele verden, herunder New York, Singapore og Luxembourg. Vi er faktisk Nordens mest internationale bank.
Hos os kan du arbejde inden for alle finansielle fagområder, og er du kandidat inden for økonomi og finansiering, f.eks. cand.merc.fir., cand.merc.aef., cand.merc.aud., cand. polit., cand.oceon. eller lignende, så er det måske lige dig, vi har brug for.
Du er ambitiøs, kompetent, engageret, og du brænder for at give vores kunder den bedste rådgivning. Du tør tage ansvar, du er udadvendt, og du vil noget med dit arbejdsliv.
Flere karriereveje
Er du til finansiel rådgivning af erhvervsvirksomheder? Så kan en stilling som erhvervstrainee i en af vores 53 filialer i Danmark være noget for dig. Er du mere optaget af processerne i forbindelse med køb og salg af virksomheder og børsnoteringer, kan en traineestilling i Handelsbankens Corporate Finance afdeling være en mulighed. Tænder du på aktiemarkederne og den intensitet og konkurrence, de præges af, er et traineeforløb i vores Aktieanalyse- og Aktiehandelsafdelinger et oplagt valg. Det kan også være, at du drømmer om noget helt andet.
Tør du arbejde i vores bank?
Uanset hvad du vælger, kan du være sikker på, du ikke kommer til at kede dig i vores bank. Din faglige og personlige udvikling vil være i fokus igennem hele forløbet. Du vil opleve, at der er højt til loftet, og at du har en høj grad af frihed i dit daglige arbejde. Vi stoler på dig, og giver dig fuldt ansvar for kunder og opgaver. Vi tror på, at du yder dit bedste, hvis du får frihed til selv at træffe de beslutninger, der skal til for at gøre vores kunder tilfredse.
Kontakt os
Vil du vide mere om dine muligheder i Handelsbanken, og ønsker du at søge job i banken? Besøg vores hjemmeside www.handelsbanken.dk/job eller kontakt personalekonsulent Tanja Warberg på tlf. 33 41 82 49 eller personalekonsulent Marie-Louise Freiberg på tlf. 33 41 8625.